Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Kager

Tid til julebag…

Så er det allerede 2. søndag i advent, og dermed på tide at eksperimentere lidt med julebaget. I år skal jeg nemlig holde jul for mine forældre for første gang og jeg glææææder mig. Så der må hellere være lidt hjemmebag til kaffen – eller glöggen. Jeg kom godt nok lidt sent i gang, så jeg kastede mig kun ud i at prøve to slags småkager; pebernødder og svenske kakaobrød.
Da jeg var barn bagte min mor altid svenske kakaobrød fra Karolines Køkken til mig. Det var mine yndlingssmåkager til jul. Så selvom de måske ikke hører til det mest traditionelle julebag, så hører de julen til hos mig. Idag blev de dog ikke 100%, som jeg gerne vil have, så jeg giver det et “go” en anden dag igen og venter med at dele opskriften til den sidder lige i skabet. Hvis man vil lave dem efter den oprindelige opskrift findes den i Karolines Køkken 1.
Opskriften på pebernødder vil jeg til gengæld gerne dele, for mums de blev rigtig gode. Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra Ole Christoffersen fra Lagkagehuset, som jeg plejer at lave, men har i år lavet en glutenfri udgave.

Glutenfri pebernødder:

250 g økologisk smør
250 g økologisk rørsukker
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
1 tsk hvid peber
1 tsk kardemomme
1 tsk glutenfri bagepulver
1 tsk natron
1 dl laktosefri fløde (eller almindelig fløde)
200 g økologisk quinoamel
200 g økologisk boghvedemel

Smør og sukker røres godt sammen, helst med en håndmixer eller i en røremaskine. Herefter piskes fløden i. Mel og krydderier blandes i en separat skål, inden det røres sammen med resten af ingredienserne. Dejen skal være lettere fast, inden den rulles ud i stænger, der er ca. 1 1/2 cm i diameter. Stængerne skæres ud i små stykker på ca. 1 cm. Læg pebernødderne på en bageplade med bagepapir og giv dem et lille tryk, så de flader lidt ud. Bag dem ved 200 grader i ca. 10 min. (8 min. er nok, hvis man bruger varmluft).

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk