Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Aftensmad

Svensk pølseret med et twist

Forleden lavede jeg en ny og improviseret udgave af svensk pølseret. Helt perfekt til en fredag aften efter en travl uge. Jeg havde glædet mig hele dagen til at skulle slappe af hjemme i sofaen og maden skulle bare være nem men selvfølgelig gerne lidt fredagslækker. Derudover skulle det passe til en dejlig kold glutenfri øl! Jeg havde nogle rigtig gode økologiske oksekødskrydderpølser fra Hanegal liggende i køleskabet, så den svenske pølseret lå lige til højrebenet.

Jeg er iøvrigt stor fan af Hanegals produkter! Der er mange muligheder for at købe pølser, postejer m.m. uden alle mulige unødige ingredienser. Flere af produkterne er også gluten- og laktosefri. Og så smager de super godt! Når det er sagt, kan man selvfølgelig sagtens bruge andre pølser i retten, men husk at kigge på ingredienslisten, så I får nogle, der er så rene som muligt.

Min mave har det bedst, når jeg ikke spiser for mange kartofler, så derfor brugte jeg knoldselleri og squash i stedet for kartofler, som i en traditionel pølseret. Mums det blev lækkert – og passede perfekt til den kolde øl!

Her kommer opskriften til 2 pers.:

4 oksekødspølser fra Hanegal
½ knoldselleri
1 squash
4 spsk koncentreret tomatpure (jeg bruger en variant på tube, som kun indeholder tomat og salt – købt i Irma)
3 tsk paprika
1 dl piskefløde (laktosefri)
2 dl mælk (laktosefri)
salt og peber
Lidt økologisk jomfruolivenolie og økologisk smør til panden

Skær knoldselleri i ½ cm tykke skiver og skær derefter skiverne i mindre stykker. Smelt fedstoffet på panden og steg knoldselleriet ved middel varme. Skær pølser og squash i skiver og bland det med sellerien på panden. Drys paprika udover og tilsæt derefter tomatpuré, mælk og piskefløde. Lad det simre i panden til grøntsagerne er møre – sellerien må gerne have lidt bid. Smag til med salt og peber.

Hurtigt, nemt og lækkert!

 

Du har måske også lyst til at læse dette

1 kommentar

  • Reply
    Dominique
    november 25, 2013 at 10:06 pm

    Mums, det ser lækkert ud

  • Kommenter

    Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk