Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Grundkøkken

Oksefond

Oksefond
Man kan vist roligt kalde januar for sundhedsmåneden over dem alle. Det er jo egentlig ikke så underligt, hvis man føler, at man har væltet sig i syndige sager hele december og gerne vil benytte det nye år til en frisk start. Den følelse kan alle nok genkende til en vis grad. Men jeg har nu lidt svært ved for alvor at ryge med på al slanke-balladen. Hvis man generelt lever sundt, gør det jo ikke så meget, at der bliver skejet lidt ud engang imellem. Og det er jo det, jeg generelt prøver at inspirere til her på bloggen, altså at leve sundt med rene råvarer og god mad, som giver en sund krop. Så mine indlæg bliver nok ikke så meget anderledes her i januar end normalt… Noget af det jeg dog synes er rigtigt relevant at fokusere på her i de mørke vintermåneder er, at give kroppen så mange vitaminer og gode næringsstoffer som muligt, så vi kan holde sygdom fra døren og energiniveauet højt. Noget der er virkelig velegnet i den henseende, er hjemmelavet fond. Det indeholder en masse sunde næringsstoffer, som bl.a. virker genopbyggende på vores tarmsystem, og da det er herigennem, vi optager vitaminer fra maden, et det væsentlige med et velfungerende tarmsystem. Mangel på dette kan føre til mange sygdomme og generel utilpashed.
Jeg har tidligere delt min opskrift på hønsefond her, men i weekenden kogte jeg fond på okseben. Den blev også rigtig god. Det kan måske virke uoverskueligt at koge sin egen fond, men det er altså overhovedet ikke slemt. Langt det meste af tiden passer det jo sig selv. Man skal selvfølgelig have siet fond’en og klaret en lidt fedtet opvask bagefter, men med alle de gode effekter og den dejlige smag som er resultatet, synes jeg det er til at overskue. Laver man en stor portion, som jeg gjorde, er der jo også fond til et godt stykke tid – enten til at spise/drikke alene for den gode effekt på kroppen eller til at give dejlig smag til supper, risotto, saucer eller andet. Jeg gemte lidt af min fond i køleskabet – har varmet og spist lidt hver dag siden – og frøs resten ned i portioner af en halv eller en hel liter.
Oksefond1

Jeg lavede min fond på okseben efter følgende forhold, men det kommer sig ikke så nøje præcis, hvor meget man bruger af de forskellige ingredienser:
CA. 3 KG OKSEBEN (SELVFØLGELIG HELST ØKOLOGISKE – OG DEM KAN DU F.EKS. BESTILLE HER)
CA. 10 LITER VAND
1 BUNDT FRISK TIMIAN
3 GULERØDDER
1/2 KNOLDSELLERI
15-20 HELE PEBERKORN
6-8 LAURBÆRBLADE
2 HÅNDFULDE FRISK BREDBLADET PERSILLE
CA. 8 TSK HAVSALT

Skræl gulerødder og knoldselleri og vask krydderurterne. Læg alle ingredienserne, på nær persille og salt, op i en stor suppegryde. Bring det i kog. Den første halve times tid suppen koger, vil der dannes en del skum, som nemt fjernes med en ske. Skru ned for varmen og lad suppen simre i minimum 4 timer, gerne længere. Persillen tilsættes det sidste kvarters tid suppen simrer, da man så får ekstra meget ud af de vitaminer og mineraler, der er heri. Sluk for suppen og lad den køle en smule, inden den sies gennem en fin sigte eller et klæde. Suppen hældes tilbage i gryden og koges ind til en lidt kraftigere fond i 30-45 minutter. Tilsæt havsalt og smag til. Herefter kan suppen køles af, fordeles på opbevaringsglas/beholdere og sættes på køl eller fryses.

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk