Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Morgenmad

Müsli

God morgen! Uhmm… jeg har lige spist yoghurt med hjemmelavet glutenfri müsli. Det var altså ikke den værste måde at starte søndagen på, så den opskrift vil jeg selvfølgelig lige dele med jer. Jeg lavede müslien igår eftermiddag. Den er lynhurtig at lave og smager meget bedre end mange af dem, man køber. -Og så kan man jo få den lige, som man vil have og gøre den ekstra sund. Min müsli bliver dejlig knasende og sprød, sådan kan jeg bedste lide den.
Musli
Jeg bruger følgende:

100 g hel boghvede
100 g boghvedeflager
100 g hel hirse
50 g solsikkekerner
50 g græskarkerner
50 g valnødder
50 g hasselnødder
ca. 1/2 dl ahornsirup
50 g tørrede tranebær

Skyl den hele hirse og boghvede godt med vand og lad den dryppe af i en si. Det gøres for at undgå hirsens bitterstoffer og rester af et farvestof fra boghvedens skal, som nogle mennesker kan være allergiske overfor. Hak græskarkerner og nødder i mindre stykker og bland dem sammen med boghvedeflager og den afdryppede hirse og boghvede. Bred blandingen ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Fordel siruppen ud over müslien og bland lidt rundt inden pladen sættes i ovnen i ca. 25 min ved 180 grader varmluft. Hak tranebær i lidt mindre stykker. Lad müslien køle af inden tranebærrene blandes i og müslien hældes i en lufttæt beholder.
Så har man en dejlig sund ingrediens til morgenmaden i et stykke tid.

Ha’ en dejlig søndag trods kulde og blæst.

Du har måske også lyst til at læse dette

2 kommentarer

  • Reply
    Dominique
    januar 19, 2014 at 3:05 pm

    Mums, det ser godt ud, tror jeg skal prøve det som alternativ til min egen noget mere primitive müsli:)

    • Reply
      admin
      januar 20, 2014 at 7:08 pm

      Skønt – glæder mig til at høre, hvad du synes :-)!

    Kommenter

    Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk