Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Snacks

Lækre og nemme snackbarer

Hjemmelavetmuslibar1

Jeg har en svaghed for sunde snackbarer/müslibarer, men jeg synes ofte de alt for dyre, hvis man vil købe den slags, der inderholder en masse gode råvarer. Derfor har jeg besluttet at begynde at lave dem selv. Jeg har alligevel næsten altid en del ingredienser liggende i skabene, som passer perfekt til at kombinere til en lækker snack. I dag lavede jeg så min første variant af snackbarer og det blev til en blanding af primært mandler, peanuts, kokos, dadler og chiafrø. Jeg har allerede spist de første to….. det taler vel for sig selv:-) De hjemmelavede snackbarer er som altid glutenfri, indeholder en masse sunde fedtstoffer og kun en smule tilsat sukker i form af ahornsirup, så hvis der skal “snackes”, er disse ikke det værste at gribe ud efter.

Hjemmelavetmuslibar2

Til en portion på 10 barer brugte jeg:

70 g mandler
70 g usaltede peanuts
40 g sesamfrø
100 g tørrede dadler
20 g chiafrø
40 g kokosmel
1/2 tsk havsalt
2 spsk ahornsirup
2 spsk kokosolie
50 g mørk chokolade (vær sikker på, at den er glutenfri, hvis du ønsker glutenfri barer)

Bag mandler, peanuts og sesam frø i ovnen i ca. 8-10 minutter ved 180 grader varmluft. Imens blendes dadlerne sammen med 1 spsk ahornsirup til en tyk klisteret masse. Dadlerne hældes op i en skål og blandes godt sammen med chiafrø og kokosmel. Tag lidt mandler og peanuts fra og hak groft med en kniv. Blend resten til en ret grov mel, inden det alt sammen røres i dadelblandingen sammen med sesamfrø og salt. Til sidst smeltes kokosolien og sammen med resten af ahornsiruppen bruges det til at samle resten af ingredienserne til en fast masse.  Pres massen ud i en flad firkant på et stykke bagepapir (ca. 1 cm høj). Sørg for at mase det godt sammen. Skær firkanten ud i lige store stykker og sæt dem i køleskabet, til de er blevet hårde. Smelt herefter chokoladen over vandbad – du kan evt. følge Mette Blomsterbergs anvisninger, så du er sikker på at chokoladen efterfølgende vil tørre og få det rigtige “knæk”. Dyp bunden af barerne i chokoladen eller brug en pensel til at smøre det på. Lad det tørre og pak derefter snackbarerne ind i lidt papir – hvor meget afhænger af, om de skal tages med på farten eller bare opbevares i en kagedåse. Jeg opbevarer snackbarerne på køl.

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk