Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Salater

Grønkålssalat med pomelo

Groenkaalspomelosalat
Groenkaalspomelosalat1

Så er det tid til endnu en sund januar-opskrift… eller lad os bare kalde det en sund opskrift på en dejlig vintersalat! Jeg har nemlig ikke været så flittig til at dele opskrifter her i januar måned, så det der med “endnu en sund januar-opskrift” er måske en anelse overdrevet. Tiden er simpelthen bare fløjet afsted. Men det er vel egentlig ikke det værste, der kan ske i sådan en våd, kold og mørk måned 😉
Nå, men salaten består hovedsageligt af en gang sund, frisk og sprød grønkål. Det indeholder så mange sunde vitaminer, mineraler og fibre, så det er med nyde en masse af det her mens, det er i sæson. Jeg har blandet grønkålen med en af mine andre favoritter fra grøntafdelingen på denne årstid, nemlig pomelo og så tilsat valnødder og lidt ost. Vupti, så er der en dejlig sund vintersalat klar til en let frokost eller til et mere solidt aftenmåltid afhængigt af, hvad man kombinerer den med. Jeg har bl.a. serveret den til et godt stykke kød – f.eks. kylling eller lammekød og suppleret med med et stykke (glutenfrit) brød eller bagte rodfrugter. Salaten vil også passe fint til disse lammekødboller, som jeg tidligere har delt opskriften på.

Groenkaalspomelosalat2

Grønkålssalat:
FRISK GRØNKÅL
POMELO
FETA ELLER GEDEOST SKÅRET I TERN
VALNØDDER – EVT. LIME-KARMELISSEREDE (se opskriften nedenfor)

Dressing:
LIMESAFT
OLIVENOLIE
HAVSALT
PEBER

Limekaramelisserede valnødder:
50 G VALNØDDER
2 SPSK RØRSUKKER
1 TSK SMØR
SAFTEN AF 1/2 LIME

Smelt sukkeret på en lille pande. Tilsæt herefter smør, limesaft og valnødder. Skru ned for varmen og lad valnødderne stege i karamelblandingen et par minutter. Hæld dem derefter over på et stykke bagepapir, hvor de afkøles inden de bruges i en salat eller gemmes til senere brug i et glas med låg.

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk