Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Aftensmad

Glutenfri pizza med græskar og gedeost

Graeskarpizza1
Så fik jeg lavet den første rigtige ret med gedeosten, som jeg købte i lørdags. Jeg må dog indrømme, at jeg selvfølelig har prøvesmagt den inden – bl.a. på et stykke quinoabrød som jeg grillede i ovnen og spiste til en rodfrugtsuppe a la denne. Uhh, den er altså et hit, mild og rund i smagen og får en dejlig konsistens, når den bliver varm. Lige som jeg godt kan lide en gedeost.
Igår lavede jeg så en glutenfri pizza med gedeosten og valgte at kombinere med butternut græskar. Jeg er ret vild med den lidt sødlige nøddeagtige smag, som butternut græskar har og bruger det flittigt for tiden. Udover den dejlige smag bidrager butternut squash også med et højt indhold af antioxidanter og kostfibre, så den er et rigtig godt valg, hvis man vil lave et sundt måltid. Jeg har dog aldrig prøvet det på pizza før, men tænkte at det skulle forsøges, og det blev rigtig lækkert. Jeg lavede en pesto til at smøre ud over bunden og ellers bestod pizzaen bare af græskar i skiver og gedeost toppet med lidt rucola, da den kom ud af ovnen. Meget simpelt, men lækkert! Jeg serverede desuden en grøn salt til. Fordi jeg bruger quinoa- og boghvedemel får pizzabunden lidt mere smag end normalt, og den bliver også en smule grovere end en pizza lavet af hvede/durummel. Det synes jeg er rigtig lækkert, men man kan jo sagtens erstatte den glutenfri bund med en “almindelig” pizzabund.

Graeskarpizza2
Opskrift til ca. 4 personer. (Passer til en bageplade på ca. 35×45 cm).

Glutenfri pizzabund:
2 1/2 dl lunkent vand
25 g gær
3 spsk olivenolie
2 tsk havsalt
3 spsk kartoffelmel
200 g quinoamel
200 g boghvede

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt olivenolie og havsalt og rør derefter melet i lidt ad gangen. Rør grundigt og når det sidste mel er kommet i, kan dejen æltes på bordet. Stil til hævning i ca. 1 time, inden den rulles ud på et stykke bagepapir.

Pesto:
6 spsk olivenolie
den grønne del af et bundt forårsløg, ca. 1 dl
en lille håndfuld bredbladet persille
en lille håndfuld frisk basilikum
ca. 2 spsk frisk timian
50 g parmesanost
salt og peber

Blend alle ingredienserne til en cremet pesto og smør det ud over pizzabunden. Gem gerne en lille smule til dressing, hvis du vælger at servere salat til pizzaen.

Fyld:
Ca. 1/2 butternut græskar
250-300 g gedeost
Rucola

Skær skrællen af græskaret og skær det i tynde skiver. Fordel dem på pizzabunden og sæt den i ovnen. Bag den i et kvarters tid ved 200 g varmluft. Tag den derefter ud og fordel/smuldr gedeosten, som du i mellemtiden har skåret i mindre stykker, ud over pizzaen. Sæt pizzaen tilbage i ovnen og bag i ca. 10 minutter mere. Tag pizzaen ud, pynt med rucola og servér, mens den er rygende varm!

Graeskarpizza

 

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk