Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Kager

Glutenfri jordbærtærte

Okay, det her er altså min all time favorite sommerkage… det blir’ bare ikke bedre!! Og det er nu, den skal laves. Mens der stadig er skønne smagfulde danske jordbær at finde. Når de så ikke længere er i sæson, kan man jo erstatte dem med de andre bær, som er på vej…. brombær, hindbær eller blåbær f.eks.
Jeg har allerede lavet den en del gange. Har dog desværre ikke nået at tage så mange billeder (gad vide hvorfor…;-) ), så I må nøjes med et par stykker denne gang. Kagen er selvfølgelig glutenfri. Bunden er lavet af en smørdej med mazarinmasse, der bages sammen. Derefter smøres smeltet chokolade udover og til sidst pyntes med creme og bær. Det lyder måske lidt omstændigt, men den er nu ikke specielt besværlig at lave. -OG den er et stort hit hos både de, der spiser gluten og glutenfrit! Opskriften finder du nedenfor.

Smørdej:
125 g smør
65 g fuldkornsrismel
30 g kokosfibre
5 g loppefrøskaller
15 g kartoffelmel
25 g flormelis
kornene fra 1/2 stang vanille

Mazarinmasse:
50 g smør
50 g marcipan
50 g sukker
2 æg

Kagecreme:
3 æggeblommer
3 spsk sukker
kornene fra 1½ stang vanille
1/2 l mælk
3½ spsk maizena

60 g mørk chokolade
ca. 500 g jordbær

Bland alle de tørre ingredienser til smørdejen sammen. Skær smørret i små klumper og brug fingrene til at ælte det sammen med de tørre ingredienser. Saml det til en kugle, pak den ind i et stykke film og læg den i køleskabet et kvarters tid. Imens piskes ingredienserne til mazarinmassen godt sammen.
Smør en tærte- eller springform (ca. 24 cm i diamater) med smør eller olie. Pres smørdejen ud i bunden og lidt op af kanterne, så den er jævnt fordelt. Hæld mazarinmassen over bunden og bag den i en forvarmet ovn ved 200 grader (over/undervarme) i ca. 15 min eller til kanterne bliver gyldne.
Lad bunden afkøle og smelt derefter chokoladen over vandbad og fordel den i et jævnt lag over bunden.

Til kagecremen piskes æggeblommer, sukker, vanille og maizena godt sammen. Mælken lunes i en gryde og piskes herefter langsomt op i æggemassen. Til sidst hældes hele blandingen tilbage i gryden og bringes langsomt i kog under omrøring. Når cremen har kogt nogle minutter og bliver tyk, tages den af blusset, hældes i en skål og dækkes til med husholdningsfilm. Filmen skal lægges helt ned til cremen for at undgå, at der dannes skind på cremen. Cremen afkøles helt inden den fordeles på tærtebunden. Til sidst pyntes med jordbær. Jeg plejer at halvere dem, men det kan man jo gøre præcis, som man har lyst til. God fornøjelse 🙂

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk