Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Aftensmad

Frikadeller med krydderurter – glutenfri

Frikadeller

Frikadeller er altså en god opfindelse. Især når man laver dem med lidt forskellige krydderier, så de får en ekstra dejlig smag. De går til aftensmad, til frokost og på madpakken og kan kombineres med alverdens forskelligt tilbehør. -Og så tager de ingen tid at lave! Så når jeg laver frikadeller sørger jeg altid for at lave en god stor portion, så der er til mere end bare ét måltid. Man kan også altid fryse dem ned, hvis man vil have til et ekstra nemt måltid senere hen. De kan jo hurtigt lunes i ovnen.
Idag lavede jeg frikadellerne med frisk timian og basilikum og brugte selvfølgelig svinekødet fra Krogagergård, som jeg tidligere har skrevet om her. De smagte rigtig dejligt, og det kan langt hen ad vejen tilskrives det virkeligt gode kød. Se min opskrift og hvad jeg brugte som tilbehør idag nedenfor.

Frikadeller4

Frikadeller med krydderurter – glutenfri:

500 g
hakket svinekød (max. 10 % fedt)

ca. 3 spsk finthakket forårsløg (den grønne del)
ca. 2 spsk finthakket frisk timian
ca. 2 spsk finthakket frisk basilikum
1 æg
½ dl vand (evt. danskvand)
1½ spsk quinoamel (eller 2 spsk hvedemel hvis de ikke behøver være glutenfri)
¾ tsk havsalt
friskkværnet peber
en klat smør og lidt olivenolie til stegning

Rør alle ingredienserne godt sammen. Smelt smør og olivenolie på en pande, form frikadellerne og steg dem på panden ved middel varme. Tiden afhænger meget af størrelsen. Mine fik ca. 15 min i alt.
Man kan sagtens erstatte forårsløget med lidt almindeligt løg. Det giver en lidt kraftigere løgsmag. Det er hverken jeg eller min mave så vild med, så derfor er forårsløgene en rigtig god erstatning.

Til de stegte grøntsager brugte jeg squash, rosenkål, broccoli og mandler. Jeg stegte dem i lidt olivenolie i ca. 5 minutter og dryssede med havsalt inden servering. Den sunde avocadodip lavede jeg af ½ avocado, 2 spsk laktosefri yoghurt naturel, saften af ½ limefrugt og lidt salt og peber.

 

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk