Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Grundkøkken

Forårstip til forårsløg

Foraarsloeg
Jubiii, så blev det for alvor forår idag!! Hvor har det været skønt vejr. Håber I også har haft mulighed for at nyde det. Jeg har været ude at trille en lille tur på min motorcykel – årets første tur – og så er der altså dømt forår hos mig. Det var helt fantastisk. Det betyder så også, at jeg har brugt rigtig meget tid udenfor, så madlavning og bloggen gled lidt i baggrunden. Men så kan jeg dele et lille tip med jer i stedet, som jeg kom i tanke om i formiddag, da jeg stod i mit køkken og sollyset strømmede ind.
Som nogle af jer måske har bemærket bruger jeg ret ofte toppen af forårsløg i mine retter. Indimellem kunne de sagtens erstattes af almindelige løg, men jeg bruger den grønne del af forårsløgene fordi, de er mere skånsomme ved sarte maver og så bliver løgsmagen heller ikke for dominerende. Det kan jeg meget godt lide. Det kan dog virke som frås, at man altid kun bruger halvdelen af forårsløgene – altså den grønne del – og så smider resten ud. Derfor sætter jeg forårsløgene i vand, når jeg har brugt den grønne del, og så spirer de faktisk igen. I løbet er nogle få dag til en uge, har man så et helt bundt forårsløg med grøn top igen. Ret smart! Så har jeg både mindsket mit madspild og sparet lidt penge! En ekstra bonus er så, at forårsløgene ser rigtig dekorative ud i vinduet, hvis man finder et fint glas at sætte dem i. Jeg købte glasset, som jeg opbevarer mine i, på et loppemarked i New York i efteråret. Jeg synes, det passer så fint til formålet.
Ha’ en dejlig søndag aften!

Foraarsloeg1

Du har måske også lyst til at læse dette

2 kommentarer

  • Reply
    Stina
    marts 11, 2014 at 12:20 pm

    Det var et super tip! Vi står tit og synes, at det er ærgerligt bare at smide resterne ud, men nu har vi jo løsningen 🙂

    • Reply
      Hanne
      marts 11, 2014 at 1:03 pm

      Ja, ik:-) Jeg havde det fuldstændig på samme måde.
      Når forårsløgene er vokset ud et par gange, begynder de efterhånden at blive lidt tynde, men så har man trods alt fået en del mere ud af dem, og så kan man jo med god samvittighed købe et nyt bundt.

    Kommenter

    Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk