Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Aftensmad Tilbehør

Finger food…. Kyllingesticks med peanutsauce

Chickensticks1
Chickensticks

Når vejret pludselig ændrer sig og bliver varmere og mere solrigt, som det har været de sidste dage, så får man bare automatisk lyst til mad, der er lidt lettere. Eller det gør jeg i hvert fald. Forleden lavede jeg derfor en nem aftensmad med finger food – mad der skulle spises med fingrene og i princippet nemt kan tages med udenfor. Jeg lavede marinerede kyllingesticks, skar en masse friske grøntsager i stave og tilberedte en lækker cremet peanutsauce til. Det tog ikke lang tid at lave, og det blev ret lækkert…hvis jeg selv skal sige det:-) Retten ville også egne sig fint til eksempelvis en buffet. Eneste ulempe er her, at peanutsaucen bliver lidt tyk, når den bliver kold – det er måske ikke alle, der bryder sig om det, selvom smagen stadig er fin. Det kan man dog komme ud over ved at stille saucen på en holder med et fyrfadslys og holde den lun dér.
Se opskriften på de marinerede kyllingesticks og peanutsaucen nedenfor.

Chickensticks2Chickensticks3

Opskriften rækker til 2-3 personer, hvis det serveres som et aftensmåltid med en masse grøntager til.

Kyllingesticks
grillpinde
400 g kyllingeinderfilet
2 spsk sweet chilisauce (jeg brugte denne)
1 spsk sesamolie
saften fra 1 lime
havsalt og peber

Rør alle ingredienserne sammen til en marinade. Læg kyllingekødet i en pose, hæld marinaden over og lad det ligge på køl i en times tid – gerne længere. Sæt kyllingekødet på grillpinde og grill dem i ovnen eller på grill, til kødet er gennemstegt.

Peanutsauce
125 g usaltede peanuts
1 tsk kokosolie
1/2 tsk stødt chilipulver
2 tsk tamarisauce (eller soya hvis man kan tåle gluten)
saften af 1/2 lime
2 dl kokosmælk
havsalt

Blend peanuts til en blød smør. Varm kokosolien i en gryde og steg chilipulveret et kort øjeblik i olien. Tilsæt derefter resten af ingredienserne, bring saucen i kog og smag til sidst til med havsalt.
Servér peanutsauce og kyllingesticks sammen med en masse friske grøntsager skåret i stave. Hvis man er nervøs for, om alle kan blive mætte, kan man jo altid servere lidt ris til også. Jeg synes dog ikke, det er nødvendigt, da peanutsaucen i sig selv er ret mættende.

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk