Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Desserter Kager

Browniecheesecake med rabarber

Browniecheesecake1

Der har virkelig været gået sommervarme, ferie og nydning i den her hos mig på det sidste… så bloggen har ligget lidt stille. Jeg har dog et par gange inden for de sidste uger bagt en lækker lækker kage, som jeg lige vil dele med jer. Jeg er kæmpefan af cheesecake – altså den gode cremede amerikanske variant – og lavede for efterhånden en del år siden min egen opskrift på en Snickers-cheesecake, som var stærkt inspireret af en oplevelse på The Cheesecake Factory i LA. En restaurant med en laaaangt dessertkort med forskellige cheesecakes, mums. -Og kagen har altid været et kæmpe hit, når jeg har lavet den. For nylig faldt jeg så over et billede af en kage, som var halvt chokoladekage og halvt cheesecake og så fik jeg lyst til at lave min egene variant. Min cheesecake-opskrift blev hevet frem fra gemmerne og kombineret med en chokoladekage, hvor jeg tog udgangspunkt i min opskrift på chokokonfektkage. Jeg tilsatte desuden friske rabarber for at give lidt syrlighed til den ellers søde kage. Det smagte super dejligt. Er sikker på resultatet ville bliver lækkert med hindbær eller kirsebær også.
Kagen bliver ekstra god af at få lov til at stå på køl nogle timer, inden den serveres. Skal man bruge den til fest/gæster kan den med fordel bages dagen inden.

Browniecheesecake3

40 g valnødder
100 g mørk chokolade
50 g kokosolie eller smør (eller halvt af hver)
1 æg
50 g rørsukker
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk vanillesukker
1 nip salt

200 g flødeost (laktosefri)
70 g rørsukker
2 spsk hirsemel, anden glutenfri mel eller hvedemel
1 tsk vanillesukker
2 æg
3/4 dl piskefløde (laktosefri)

100 g rabarber
1 spsk sukker

Vask og rens rabarberne og skær dem i ca. 1 cm store stykker. Hæld sukkeret ud over og lad dem stå.

Blend valnødderne til mel og bland bagepulver, vanillesukker og salt i. Smelt 60 g af chokoladen sammen med kokosolien/smørret over vandbad. Pisk æggene luftige sammen med sukkeret. Hæld langsomt det smeltede chokolade og smør i, mens der stadig piskes. Rør herefter herefter melblandingen i. Hak resten af chokoladen i grove stykker og bland det i dejen sammen med rabarberne.

Pisk flødeost, rørsukker, mel og vanillesukker godt. Pisk herefter æg og piskefløde i.

Hæld først browniedejen i en smurt eller bagepapirbeklædt form (ca. 20×20 cm alternativt en springform) og hæld derefter cheesecakedejen over. Brug en kniv eller ske til at trække streger på kryds og tværs i kagen for at få de to deje til at blande sig lidt. Bag kagen ved 175 grader (ikke varmluft) i 40-45 minutter. Lad den køle af for åben ovnlåge.

Browniecheesecake

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk