Kurven er tom
( 0 )
Kurven er tom
Kager

Banankage af SWEETIE

Er du klar til den nemmeste og sundeste opskrift på banankage længe?? Én der smager ligeså skønt og er svampet og lækker som en “almindelige” banankage, men som indeholder meget få kulhydrater og derfor ikke sender dit blodsukker på rutsjetur. Den kommer lige her!

Banankagen er baseret på PureFoodPassions melblanding SWEETIE. SWEETIE er  egentlig udviklet som en basis kageblanding. Det vil sige, at på emballagen finder du opskrifter på chokoladekage eller lys kage, som kan bages med blandingen. Men du kan sagtens sætte dit helt eget præg på blandingen og bruge den som en sundere basismel til dine kager. Fordelen er, at du ikke behøver at tilsætte ret meget sukker til kagerne, da melet i sig selv er sødt. -Og det er det på trods af det meget lave kulhydratindhold. Melblandingen er selvfølgelig også glutenfri og lavet af rene økologiske ingredienser.
Jeg vil løbende give inspiration til at bage forskellige lækre kager med SWEETIE her på bloggen og første opskrift er altså denne nemme og sundere banankage. Banankagen er som sagt sundere, bl.a. fordi den ikke sender dit blodsukker på rutsjetur. Den færdige kage med overtræk af mørk chokolade inderholder kun 22 gram kulhydrat pr. 100. gram. Det lyder jo helt vildt, ik?! Men den er god nok!
Jeg har desuden brugt olivenolie i kagen og det reducerer også mængden af mættet fedt, hvis man er interesseret i sådan noget. Du kan se resten af næringsindholdsberegningen nedenfor under opskriften.
God fornøjelse!  -Og forresten, SWEETIE kan købes lige her.

Du skal bruge:

1 SWEETIE melblanding
4 æg str. m/l
50 gram rørsukker
3 dl minimælk eller rismælk
70 gram oliven- eller kokosolie
ca. 150 gram moset banan (svarer til ca. 2 små bananer)
60 gram mørk chokolade 70%

Sådan gør du:

  • Lun mælk og smør i en gryde til smørret er smeltet.
  • Pisk æg med rørsukker til det er lyst og skummende
  • Pisk det lune mælk og smør samt de mosede bananer i æggeblandingen
  • Tilsæt til sidst melblandingen og pisk et par minutter til dejen er jævn
  • Hæld dejen i en smurt springform på ca. 23 cm i diameter og bag ved 200° over/undervarme midt i ovnen i ca. 35 minutter.
  • Hak den mørke chokolade fint og fordel den ud over kagen, når den tages ud af ovnen. Efterhånden som chokoladen smelter, kan den smøres ud over kagen. Alternativt kan chokoladen smeltes over vandbad og derefter fordeles over kagen.

Skal kagen gemmes i nogle dage, er det bedst at opbevare den i køleskabet. Tag den ud i god tid før den skal spises. Kagen kan også fryses og tø op på køkkenbordet inden servering.

NÆRINGSINDHOLD pr. 100 g færdigbagt banankage med mørk chokoladeovertræk:
Energi 1159 kj / 276 kcal
Fedt                                        16 gram
– heraf mættede fedtsyrer    4 gram
Kulhydrat                             22 gram
– heraf sukkerarter              11 gram
Kostfibre                                 4 gram
Protein                                   10 gram
Salt                                       0,4 gram

Du har måske også lyst til at læse dette

Ingen kommentarer endnu

Kommenter

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk